Danmarks befolkning er blevet gale. De går rundt og er nærmest hjernevasket, og kan ikke huske hvem de selv er, og hvem deres nærmeste er. Det er forfærdeligt at menneskerne går rund og skyder folk uden nogen grund, går tur med deres hunde, selvom de ikke har en og bare generelt ikke opføre sig som de pleger. Hvor lang tid vil det tage? Det er der ingen som ved. Man ved jo heller ikke endnu hvad oversagen er til denne katastrofe. Soldaterne samler alle de unge ind, og vil have dem til at kæmpe. Kæmpe for at overleve, kæmpe for at holde sammen og til sidst få hele Danmark op og køre igen. Vil det lykkes, eller ikke? Jeg Sofie Halkjær Tander er taget ud for at snakke med kommandanten, om denne forfærdelige katastrofe. Og for at se fra hans side hvad der skal gøres, og hvad der kommer til at ske her inden for de næste par dage.
“Hvad gør i for at overleve, og ikke blive gale som de andre?”
- “det gør vi ved at træne, træne hele dagen, lære at holde et våben og forsvare os selv. For hvis vi ikke gør det kan vi ikke overleve denne her forfærdelige krig. Vi sørger for at holde sammenn. Som en stor trup, for hvis vi gør det. Er der ingen der kan stoppe os.”
“Der går rygter om at du vil overtage Sjælland, passer det?”
- ”både og, jeg vil sørge for at de mennesker som er gale ikke er på Sjælland. Jeg vil sørger for at de unge ikke er i blandt de gale, ikke ser det de rander rundt og laver. Men derimod kommer på Sjælland hvor os “normale mennesker” er, og lære nogle nye og kende. Derimod skal man ikke tro det her er en slags hygge time. For nej, der skal arbejdes hele tiden, de skal have sved på panden, de skal ikke tro at det er mor de bor hos. Og hvis de ikke adlyder, kommer der boller på suppen. Hvorefter vi får de gale over på Jylland, hvor de så alle sammen er satmlet og forhåbenlig får det bedre”
“Tror de på at dette vil stoppe, og i vinder krigen?”
-”ja jeg tror på vi kan, hvis bare vi træner og holder sammen. Der var jo ikke en grund til at træne og øve tingene igennem igen og iegn, hvis jeg ikke troede på vi vandt. Vi ender sikkert som helte. Super seje helte som har vundet det hele, godt nok måske slået nogen ihjel men ellers reddet Danmark. Vi er seje soldater, og der er ikke noget som skal stoppe os i at redde vores hjemland!! Vi vil kæmpe til den sidste dråbe blod i kroppen.”
“Hvor lang tid kommer det til at tage?”
-”det er der ingen som ved, men hvis det går som planlagt er der ikke lang tid til at vi rykker ud. Det bliver ikke let, men vi vil kæmpe til det sidste. Men jeg kan ikke love at vi bliver klar til tiden, men jeg ser det sådan at når vi rykker ud, så rykker vi satme også ud!!
Det var Hertz ord om hele situationen, og hvor lang tid det tager. Vi håber alle sammen på at Danmark bliver som det var en gang. Vi krydser fingre og håber på det bedste for alle. MEn ind til da må vi vente på at tingene bliver som de var før.
